Klip kattens kløer

Hvorfor klippe kløerne?

En kat skal ikke have sine kløer klippet for at have det godt. Hvis den kradser på et kradsetræ eller et kradsebræt, slider den kløerne selv. Men indekatte, ældre katte og katte, der ikke bruger kradseredskaber, kan få kløer, der bliver lange og skarpe. De sidder fast i tæpper, møbler og tøj, og de kan blive ubehagelige for en ældre kat, som ikke slider dem ned.

Derfor vælger mange at tage det yderste af kløerne af med jævne mellemrum. Det beskytter møbler og din hud, og det gør det lettere at lege med katten. Klipning erstatter ikke et kradsetræ. En kat skal kunne kradse for at strække sig og markere med duftkirtler i poterne, så hav altid et kradseredskab fremme. Du kan finde dem i kradsetræ: stolpe, højt træ eller kradsebræt til væggen og kradsebræt eller kradsemåtte.

Her taler vi kun om at tage den yderste spids af kløen. Det er en lille vedligeholdelse, ikke en operation, og katten skal stadig kunne kradse og strække sig.

Sådan ser en kattekløs opbygning ud

Kløerne vokser ud fra tåen, og inde i hver klo sidder en lyserød del med blodkar og nerver. PDSA kalder den quick. Rammer du den, bløder det, og det gør ondt for katten. Hos katte med lyse kløer kan du se den lyserøde kerne tydeligt, hvis du kigger mod lyset. Hos katte med mørke kløer er det sværere, og så skal du tage mindre af ad gangen.

PDSA skriver, at du skal klippe omkring et par millimeter fra den lyserøde del. Det vil sige, at du kun tager den helt yderste, hvide spids. Kom aldrig tæt på det lyserøde. De fleste katte har 18 kløer, fem på hver forpote og fire på hver bagpote. De to ekstra på forpoterne kaldes dobbeltkløer og sidder lidt højere oppe på poten. Husk dem, for de slides ikke ned.

Begynd med en enkelt pote, og stop, hvis katten bliver urolig. Det er bedre at klippe en pote i dag og en anden i morgen end at give katten en dårlig oplevelse.

Hvilket redskab skal du vælge?

PDSA skriver, at du skal bruge redskaber, der er lavet til katte. Almindelige saksesæt eller negleklippere til mennesker kan klemme kløen, så den flækker. En klosaks har to skarpe blade, der klipper rent. Den lille saks fra WOUAPY er designet til at vedligeholde kattens kløer og kan bruges til alle racer. Dogman-saksen er 9 centimeter lang og kan også bruges til smådyr og fugle. Den er let at holde i og passer godt til små poter.

Klotangen, som Papillon sælger, er en trimmer med en kraftig klippefunktion, som beskrives som egnet til store katte. Hvis din kat har tykke kløer, eller du har svært ved at styre en lille saks, kan en tang være lettere at arbejde med. Pris og udvalg varierer, så vælg efter, hvad du kan håndtere roligt. De tre redskaber ovenfor koster fra 39 til 78 kroner.

Uanset hvilket redskab du vælger, skal det være skarpt. En sløv saks klemmer og kan få kløen til at splintre. Skift redskab, hvis du mærker modstand eller hører en knitrende lyd, når du klipper.

Klip trin for trin

1. 1. Vent, til katten er rolig

   PDSA skriver, at katten skal være afslappet, før du begynder. Efter en lur eller et måltid er et godt tidspunkt. Prøv ikke, når den er legesyg eller stresset.

2. 2. Hold poten blidt

   Tag poten i din hånd, så kløerne er nemme at se. Tryk forsigtigt på tåens top, så kløen kommer frem.

3. 3. Find den lyserøde del

   Kig efter den lyserøde kerne. Hold dig et par millimeter fra den.

4. 4. Klip kun spidsen

   Klip den helt yderste, hvide del i en glat bevægelse. Tag hellere for lidt end for meget.

5. 5. Tag dobbeltkløerne med

   Husk de to ekstra kløer på forpoterne. De slides ikke på samme måde.

6. 6. Giv en godbid

   Giv en godbid efter hver pote, så katten forbinder klipning med noget rart. Se kattesnacks: cremede snacks, kødstænger og beroligende godbidder.

Hvis du rammer for langt ind

Det kan ske for alle. Hvis en klo begynder at bløde, skal du ikke gå i panik. PDSA anbefaler at dyppe kløen i majsmel eller trykke vat mod den, til blødningen stopper. Hold roligt på katten, og giv den en godbid. Bliver den ved med at bløde, eller virker kløen øm i flere dage, skal du kontakte dyrlægen.

Brug heller ikke kræfter, hvis katten kæmper imod. PDSA skriver direkte, at du aldrig skal tvinge katten til at få klippet kløerne. Har du svært ved det derhjemme, kan dyrlægen eller en dyrlægesygeplejerske gøre det hurtigt, og du kan få vist, hvordan det gøres. Det er også en mulighed at få hjælp til de kløer, der er sværest at nå.

Katte, der er vant til at blive rørt ved poterne fra de er små, har det som regel lettere. Rør ved poterne, når den hviler, tryk blidt på tæerne, så kløerne kommer frem, og giv en godbid. Så bliver klipning en forlængelse af noget, den kender. Har du en killing, så start tidligt. Se også det skal du købe til en killing.

Gør katten vant til poterne, før du klipper

De fleste problemer med klipning opstår, fordi katten aldrig har haft hænder på poterne. Start derfor uden saks. Tag en rolig stund, hvor katten alligevel ligger hos dig, og rør blidt ved poten i få sekunder. Giv en godbid, og slip igen. Næste gang tager du poten i hånden, og dagen efter trykker du forsigtigt på trædepuden, så kløen kommer frem. Tag det i kattens tempo. Det kan tage flere dage, før den accepterer det, og det er helt normalt.

Når poten ikke længere vækker modstand, kan du lade katten se og lugte til klosaksen. Klip den første dag kun en enkelt klo, og stop så, mens det stadig går godt. En klo om dagen er bedre end ti kløer, der ender i kamp. Mange katte lærer at holde ud, når de kan forudsige forløbet, og når de ved, at en godbid kommer til sidst. Du kan bruge de samme principper som i klikkertræning af katte: sådan kommer du i gang, hvor små skridt og belønning er grundlaget.

Vælg tidspunktet med omhu. Efter et måltid eller en leg er mange katte trætte og tilfredse, og så er de lettere at have med at gøre end lige før mad eller midt i en vild periode. Undgå at klippe, når du selv har travlt eller er irriteret, for katten mærker det. Har du en killing, er det en stor fordel at begynde tidligt, så poterne bliver en naturlig del af børstning og kæl. Se også det skal du købe til en killing.

Godt lys og en rolig placering

Du skal kunne se kløen tydeligt. Sæt dig ved et vindue eller under en lampe, og vend poten, så lyset falder gennem kløen. Hos katte med lyse kløer er den lyserøde kerne nem at se. Er kløerne mørke, er det sværere, og så skal du klippe endnu mindre ad gangen og hellere tage flere små klip end ét stort. Spørg dyrlægen eller en klinikassistent, om de vil vise dig, hvordan det gøres på din egen kat. Det tager få minutter, og så ved du, hvad du skal kigge efter.

Sid på et stabilt sted, hvor katten ikke kan falde ned, og hav alt klar inden du begynder: klosaks, godbidder, majsmel eller vat, hvis uheldet er ude. Nogle katte vil helst sidde i skødet, andre ligger bedre på siden på sofaen. Prøv dig frem, og husk, at du ikke skal holde katten fast med magt. Klip færre kløer, hvis katten bliver urolig, og tag resten næste dag.

Vil katten slet ikke være med, kan en klinik eller en dyrepleje klippe kløerne hurtigt. Det er bedre end en kat, der begynder at frygte hænder. Hvis kløerne klippes af en anden, kan du i stedet være den, der giver godbidder og kæl.

Klipning erstatter ikke kradsemuligheder

Selv om du klipper kløerne, har katten brug for at kradse. Kradsning er naturlig adfærd, hvor katten strækker sig, markerer med duft fra poterne og holder kløerne i form. Giv den derfor et sted, hvor den må kradse, og placér det, hvor den allerede har lyst til det, for eksempel ved sovestedet og ved døren. Se kradsetræ og kradsemøbler: sådan vælger du og kradsebræt eller kradsemåtte: hvad passer til din kat.

Klippede kløer gør mindre skade på sofa og tæpper, og de sidder ikke fast i stoffet. Det gør også leg og kæl mere behageligt for dig, børnene og andre dyr i huset. Har du flere katte, så husk at tjekke dem alle, for de ældre eller mere rolige slider ofte mindre.

Hvor tit skal kløerne klippes?

Der findes ikke et fast interval. Det afhænger af, hvor hurtigt kløerne vokser, og hvor meget katten slider dem. En ung kat, der kradser meget, behøver sjældent hjælp. En ældre kat, der ligger mere, slider ofte kløerne mindre, så de bliver lange. Se på kløerne, når du børster eller leger, og klip, når spidserne er skarpe, eller du hører, at den sætter sig fast i tæppet.

Er katten senior, så kontrollér poterne med jævne mellemrum, og få dyrlægen til at se på dem, hvis du ser rødme, ømhed eller at katten slikker meget på poten. Læs mere om ældre katte i senior kat: mad, hvile og tegn på alder.